Mød mødre

I 'mød mødre', vil du kunne læse beretninger fra kvinder med børn, der vil præcisere deres værdier, baggrund og tanker om livet med børn.  

I 2013 mødte jeg Bille Findahl. Der skulle ikke mange sekunder til før, at jeg syntes at den kvinde jeg stod over for, var enormt fascinerende. Hendes smukke gravide mave, hendes smittende humør og evne til at danse hele natten på trods af, at der ikke var røget en eneste dråbe alkohol indebords. Og sådan er hun generelt: En kvinde der evner at kunne det hele. Derfor var det oplagt for mig at spørge, om hun ville være den første i ´Mød mødre', så hun også kan være til inspiration for andre kvinder og mødre. God læselyst.

Jeg kommer ind i gangen. Mødt af et bredt smil og tykke kinder. Kinderne tilhører Billes andet barn, og nyeste skud på stammen, Manu. Ud over Manu har hun nemlig Viva, hende hun bar i maven da jeg i flor mødte hende. Jeg er i vante omgivelser, men lægger fortsat mærke til stemningen i det lille hjem i Egå hvor de bor. En familie på fire. Det emmer af varme og hygge, og der er stort set altid en plade der spiller på pladespilleren, næsten altid årstidsbestemt. Efteråret og julen gør noget sæligt for Bille, der for et par år siden mistede sin egen mor en dag i Oktober.

"Jeg er vokset op i en lille by i Sønderjylland hvor vi var fire søskende. Min mor var enten på barsel, hjemmegående eller arbejdede deltid. Min far var selvstændig, med egen møbelfabrik, og vi boede lige over for. Det har altid været min mor vi har set mest, men vi har altid haft vores far lige ved siden af. Mine forældre har i det hele taget været ret gode til at forene familieliv og arbejdsliv ud fra at de fik fire børn. Jeg har to ældre søskende, og så min lillebror. Jeg har altid følt at jeg beskyttede min bror, og mine søstre har altid været der for mig, og i den enhed har vi altid været der for hinanden. Det var en ret dejlig opvækst med min mor der introducerede mig for naturen, dens egenskaber og ikke mindst det rolige og smukke omkring naturen, og hvad den kan give uden, at man behøver at give noget retur, blot bare være taknemmelig".

Til daglig er Bille Psykomotorisk terapeut, altså når hun ikke er på barsel. Bevægelse og sammenhængen imellem krop og sind, har altid været en vigtig del for hende. Hun går oprigtigt op i at forebygge frem for at helbrede, og det er helt naturligt blevet en større del af hendes hverdag efter at hun fik børn.

"Jeg har ikke altid ville have børn. Jeg var sådan et menneske der lidt var bange for at føde og samtidig hellere ville adoptere for at gøre en forskel i verden. Men da jeg som 17 årig mødte min partner, Casper, kom det helt naturligt. Det er helt klart noget biologisk der spiller ind. Når man møder et andet menneske man bliver vanvittigt forelsket i, får man for det meste lyst til, rent biologisk set, at formere sig, og forevige sin kærlighed. Det kom i hvert fald helt naturligt til mig, og til os."

Bevægelsen er som en form for mentor, for Bille. Både som menneske, men også rigtig meget som mor. Qua hendes uddannelse, er hun altid i bevægelse, om det er psykisk eller fysisk.

"Det er vigtigt for mig at være i en form for bevægelse. Ikke at jeg ikke slapper af. Men at slappe af, kan også være en form for bevægelse, netop dét at tage aktivt del i at jeg som menneske har brug for en pause. En gang om ugen går jeg til yoga, og her under min barsel har vi bygget resten af vores kolonihave færdig. Min mand,Casper, har bygget den helt selv, helt fra bunden, og her skulle jeg hjælpe til. Dog i en lidt langsommere proces en jeg havde ønsket, men processen var der. Jeg føler helt klart, at jeg skaber de bedste rammer for min familie når jeg er i en form for proces. At det psykiske og det fysiske hele tiden er i overensstemmelse, hvilket jeg også prøver at give videre til mine børn. Bl.a. ved at give min ældste datter boldmassage om aftenen, på hendes eget initiativ. Der sker så meget for børn i deres hjerner når de er i institution og væk fra deres forældre, og måden jeg så kan give hende ro på inden sengetid er en kæmpe tjeneste for alle parter, men mest for hende. Præcis som det skal være."

Min kaffe er ved at være kold og imens at Manu skal pusles ser jeg mit snit til at smutte på wc. På vej tilbage får jeg øje på væggen. En blå væg i gangen, hvor der en form for englestemning. En mindevæg til ære for Billes mor og som hun derfor altid har tæt på sig, uanset.

"Min mor betød alt for mig. Hun var sin egen, og havde sin måde at anskue verden på. Hun skabte fire forskellige børn, og hun tog sig tid til dem. Det er helt klart hendes fortjeneste at jeg den dag i dag værner så meget om mit familieliv som jeg gør. Hun er med i mine tanker når jeg tænker på tiden sammen med mine børn, og hun er med i mine tanker når jeg tænker på at få det bedste ud af sammenholdet med min mand. Ikke nødvendigvis fordi hun gjorde det samme, men fordi at hun viste mig de værdier som virkelig betyder noget i livet. Det er lige her og det er lige nu, nemlig den familie jeg og Casper har skabt, og fremtidigt kommer til at skulle værne om."

Mit besøg er ved at være forbi. Jeg bliver krammet på gensyn på samme måde som da jeg kom: med det bredeste smil og de tykkeste kinder. Jeg er blevet mindet om, at vi i vores virke som mødre altid bliver inspireret et sted fra. Nogle af os bliver bevidste om inspirationen, og for andre tager det lidt tid. Bille er i hvert fald ikke i tvivl. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at hendes mor altid vil følge hende.

Et billede af Billes og hendes mor, Solveig.

            Mød mødre

Copyright Natasja Olai 2018